27. sep. 2025
Af Karina Didriksen

Camilla Ottesen gemte på stor nyhed under Vild med dans: Bliver ny vært på populært TV 2-program

Camilla Ottesen og Thomas Evers Poulsen.
Camilla Ottesen og Thomas Evers Poulsen.
Foto: Hanne Juul
Tv-værten Camilla Ottesen havde netop fået sin debut i ”Vild med dans” med Thomas Evers Poulsen, da hun afslørede en stor nyhed.

Der var masser at glæde sig over, da Camilla Ottesen havde været på dansegulvet for allerførste gang i ”Vild med dans”.

Sammen med partneren Thomas Evers Poulsen dansede hun sig nemlig ind på en fornem andenplads med en festlig jive.

Abonnement på BILLED-BLADET

- Vi var par nummer 1 på gulvet, så det var flot! Det er sværere at imponere fra start af, så jeg er så glad. Og det var simpelthen så flot en premiere. Alle har været så gode, fortalte en begejstret Thomas Evers Poulsen, hvorefter Camilla Ottesen indskød:

- Jeg er meget overrasket, jeg havde bestemt ikke regnet med at blive nummer to!

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-27/_HJP8552.jpg
Camilla Ottesen og Thomas Evers Poulsen.
Foto: Hanne Juul

Det var dog ikke det eneste, hun glædede sig over.

Efter showet afslørede den 52-årige tv-vært, at hun faktisk havde holdt på en lille hemmelighed under ”Vild med dans”.

- Jeg skal være vært på et nyt program på TV 2. Det er noget, jeg først må afsløre i dag, fortalte Camilla Ottesen til BILLED-BLADET med et smil og fortsatte:

- Jeg skal være vært på ”Ordet er mit”, hvor Christian Degn har været vært før. Det skal jeg i gang med at optage i december. Det er rigtig dejligt, og jeg glæder mig rigtig meget til at skulle arbejde for TV 2.

Det betyder altså, at Christian Degn ikke fortsætter som vært på TV 2 Charlie-programmet, der netop har haft premiere på en ny sæson med ham ved roret.

Det er et års tid siden, at Camilla Ottesen stoppede hos TV3, hvor hun var tilknyttet i 15 år. Og nu gælder det så TV 2, hvor hun lige nu kan opleves som nydanser i ”Vild med dans”.

- Hun er god til at tage udfordringer op, lød det fra dansepartneren Thomas Evers Poulsen.

Mere om: