
Karina Frimodt fastslår: En ting er helt forandret i Vild med dans i år
For mange af de professionelle dansere har efteråret i mange år været lig med ”Vild med dans”.
De har haft kalenderen ryddet for at være klar til at sige stort ja, mens de håbede på at få opringningen med spørgsmålet ”Har du tid og lyst til at deltage i ”Vild med dans” i år.
En af dem er Karina Frimodt, og i år er det 14. gang, hun har sagt ja til det spørgsmål - og i år er dansepartneren Gustav Salinas.'

Hun har vundet én gang - i 2023 med den tidligere fodboldspiller Kasper Fisker. Det var i 20-års jubilæumssæsonen, hvor finalen blev afholdt i Forum Horsens.
Her står Kasper Fisker og Karina Frimodt i midten og til venstre står Fredrik Trudslev og Jenna August Harson, der blev nummer to og til højre Mette Sommer og Morten Kjeldgaard, der blev nummer tre.

Med igen
Året efter fik Karina Frimodt – til sin egen overraskelse – ikke spørgsmålet, men i år er hun med igen.
Med sine mange års erfaring kan Karina Frimodt mærke, at der er noget helt anderledes i år, hvor det er den sidste sæson.

Det er et rigtig godt hold – med et godt sammenhold – der betyder, at det er som om folk er mere fokuserede på at have det godt – end at være konkurrenter. Og det er meget anderledes.
Hør hende, sammen med dansepartneren Gustav Salinas, forklare det – og meget andet – i videoen øverst i artiklen.