
Jørgen Leth er død: Dem efterlader han sig

Mandag aften kom den triste nyhed om, at Jørgen Leth var sovet stille ind.
Jørgen Leth, der var kendt som forfatter, journalist, filminstruktør og cykelkommentator, blev 88 år og døde efter kort tids sygdom.
Han var en mand med mange talenter, men han var også en mand med en stor familie.

Jørgen Leth nåede at være gift hele tre gange. Først med forfatteren Wivi Leth, som han var gift med fra 1963 til 1966. Med hende fik han datteren Karoline Leth, der kom til verden i 1964. Hun er gået i sin fars film-fodspor og er en succesfuld filmproducer.

I 1970 gav Jørgen Leth sit ja til filmklipper Ann Bierlich, som han nåede at være gift med i ni år. I deres tid som ægtefolk fik de sønnen Asger Leth, der også har valgt at gå i fars fodspor og blive filminstruktør.

To år senere - i 1981 - blev han så gift for tredje gang med sanger og skuespiller Hanne Uldal. Ægteskabet varede til 1989, hvor parret blev skilt. De fik sammen børnene Kristian og Tomas.


Kristian Leth er kendt som skuespiller, forfatter og forsanger i blandet "The William Blakes".

Tomas Leth er fotograf og kunstmaler.
Udover fire børn efterlader Jørgen Leth sig også hele ni børnebørn og flere oldebørn.
Flere af børnebørnene har også været med i diverse film.
Heriblandt Emma Rosenzweig (tidligere Emma Leth), der tidligere har arbejdet som skuespiller og model, men som nu er kunstner og forfatter. Som skuespiller medvirkede hun blandt andet i "Supervoksen" og "Tempelriddernes Skat 2".
Også barnebarnet Aksel Leth har medvirket i film som "Olsen Banden Junior" og "Fakiren fra Bilbao", mens Palma Lindeburg Leth i 2022 var med i filmen "Du som er i himlen".
