Annonce
1. okt. 2025
Af Marianne Singer

Funklende flotte dronning Mary: Disse detaljer var nøje udvalgt

Dronning Mary i flot stil.
Dronning Mary i flot stil.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Dronning Mary havde fundet nogle helt særlige og historisk vigtige smykker frem til den store middag på Amalienborg onsdag aften.

Dronning Mary var gennemført elegant i sit look onsdag aften ved EPC-middagen på Amalienborg, hvor hun på fornem vis tog imod de mange gæster sammen med kong Frederik.

Det enkle og smukke sort-hvide sæt havde hun på raffineret vis smykket med nogle for kongehuset yderst betydningsfulde smykker.

Smuk diamantbroche

Dronningens frakke var prydet med den øverste del af den såkaldte Efeubroche, der er en del af smykkerne i Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis.

En liggende oval med en roset og heri en stor diamant kranset af 10 mindre diamanter samt diamantbesatte snirkler.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-10-01/_HAN8703-%281%29.jpg
Foto: Hanne Juul
https://imgix.billedbladet.dk/2025-10-01/_HAN8688-%281%29.jpg
Dronningen med sine historiske smykker.
Foto: Hanne Juul

Den nederste del, som ikke blev brugt denne dag, er et aftageligt vedhæng formet som en efeugren. Brochen har tilhørt arveprinsesse Caroline, Frederik 6.'s datter (1793-1881), og blev fra hendes dødsbo i 1881 købt af Frederik 8.'s dronning Lovisa.

Annonce

Bar den ved statsbesøg

Dronning Mary bar første gang brochen under gallamiddagen i forbindelse med det egyptiske statsbesøg i december 2024.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-10-01/20241206_HJP8673.jpg
Dronning Mary med samme broche under det egyptiske statsbesøg sidste år.
Foto: Hanne Juul

Derefter bar hun også brochen i januar ved mindeceremonien i forbindelse med 80-året for befrielsen af Auschwitz.

Fornemme øreringe

Dronning Mary bar desuden Anna af Oraniens øreringe, der også er er en del af smykkerne i Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-10-01/20251001-211235-L-8640x5760ma-%282%29.jpg
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
https://imgix.billedbladet.dk/2025-10-01/_HAN8685-%281%29.jpg
Foto: Hanne Juul

Disse 1700-tals ørenringe har én stor diamant og derunder et vedhæng, en 'pendeloque', med en pæreformet diamant.

Annonce

Ørenringene blev arvet af dronning Lovisa som del af ’Den Hollandske Samling’ efter hendes hollandsk-preussisk fødte mor, dronning Lovise af Sverige-Norge.

Fakta

Dronning Marys stærke hold

Frisør og makeupartist Kasper Astrup Bang-Bötel

Kasper Astrup Bang-Bötel overtog rollen som dronning Marys frisør, efter Søren Hedegaard stoppede i forbindelse med tronskiftet.

Kasper har bl.a. fulgt dronning Mary til statsbesøgene i Sverige og Norge.

Kasper Astrup har tidligere sat håret på Mette Sommer og Julie Kriegler i første sæson af "Bachelorette", og særligt Julie har delt billeder af og rosende om frisøren og make up-artisten.

Kasper har også flere gange arbejdet sammen med fotograf Franne Voigt, der har taget mange billeder af kongeparret gennem tiden, til Alt for damerne.

Personlig assistent Anja Camilla Alajdi

Anja Camilla Alajdi, 52, har arbejdet som dronning Marys stylist og personlige assistent siden tiden omkring kongeparrets forlovelse i 2003.

Anja Camilla stiftede i 2005 smykkefirmaet Dulong Fine Jewelry sammen med Marianne Dulong, hvis smykker dronning Mary ofte ses med.

På kong Frederiks fødselsdag i 2024 modtog Anja Camilla Den Kongelige belønningsmedalje med krone.

Hun har bl.a. været med i første sæson af DR-programmet ”Danmarks næste modedesigner”, hvor hun sammen med Søren Le Schmidt, der står bag flere af dronningens kjoler, var dommer.

Anja Camilla fulgte bl.a. dronning Mary i Rom, da hun deltog i Pave Leos indsættelse i 2025. Anja Camilla rejser ellers primært med dronningen i Danmark.

Privatsekretær Henriette Ellermann-Kingombe

Både kongen og dronningen har en privatsekretær, som hjælper dem med alle slags opgaver.

Siden 2021 har Henriette Ellermann-Kingombe, 54, været Marys privatsekretær, og før det havde hun arbejdet mange år i Udenrigsministeriet. Senest som kontorchef i Udenrigsministeriets kontor for Multilateralt Samarbejde og Politik, hvor hun havde ansvar for blandt andet Danmarks samarbejde med FN’s organisationer.

Hvor Henriette og Marys forhold er forholdsvis nyt, strækker kong Frederiks venskab med sin privatsekretær, 53-årige Morten Roland Hansen, sig helt tilbage til studietiden, hvor de begge læste statskundskab på Århus Universitet.

Morten Roland Hansen blev ansat af kongen i 2008, og han kom fra en stilling i Folketinget, hvor han i en årrække havde været sekretær for Udenrigspolitisk Nævn. Begge to hører under kongeparrets sekretariat, der koordinerer og tilrettelægger kongeparrets kalender samt rådgiver kongeparret om strategi og prioriteringer.

Mere om: