
Læs også
Flot look på kærestens store aften: TV 2-stjerne står bag Johanne Millands kjole
Det er ikke mere end ni dage siden, at Johanne Milland meddelte, at hun desværre måtte trække sig midlertidigt fra "Skønheden og Udyret", da hun var blevet lynopereret i knæet.
Men nu er der tilsyneladende godt nyt fra skuespillerinden.
Torsdag aften var hun nemlig blandt modellerne til årets Charity Catwalk, og her så det ud til, at hendes knæ er i bedring.
- Hun leverer varen til en ren guldmedalje, lød det fra BILLED-BLADETs udsendte.
På catwalken kunne man nemlig opleve Johanne Milland, der elegant poserede for de mange tilskuere i Aller Huset.
Som altid går overskuddet fra Charity Catwalk ubeskåret til Legeheltene, der hjælper syge børn.