
Sikke et skørt! Dronning Marys look står i skærende kontrast til hendes forrige

Kort før klokken 12 ankom de kongelige gæster til Christiansborg i anledning af Folketingets åbning, og her tiltrak især dronning Mary stor opmærksomhed.
I en volumniøst skørt steg hun ud af Krone 1 sammen med kong Frederik. I den kolde efterårsvind blev de budt velkommen af dronning Margrethe og prinsesse Benedikte, der ankom kort forinden.
Den cremefarvede nederdel er fra Lunatica Milano, og det er faktisk ikke første gang, hun bærer den.
Dronning Mary var også iført skørtet, da hun i juni sidste år modtog i dag Grønlands Selvstyres fortjenstmedalje Nersornaat i guld.
Nederdelen var denne gang stylet med en tætsiddende mørk frakke og flere blommefarvede accessories. Både hendes stiletter, hårpynt, handsker og taske var således i den flotte efterårsagtige nuance.

Tirsdagens outfit står i skærende kontrast til det look, dronning Mary dukkede op i til Folketingets åbning sidste år.
Der var hun iklædt en dueblå Claes Iversen-frakkekjole med en matchende hat.

