8. okt. 2025
Af Luise Marie Bekker

Er lige blevet skilt: Nicole Kidman dukker op hånd i hånd med sine to døtre

Nicole Kidman.
Nicole Kidman.
Foto: Etienne Laurent/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
Nicole Kidman blev fotograferet med døtrene Sunday Rose og Faith Margaret.

Efter 19 års ægteskab annoncerede Nicole Kidman og Keith Urban for nylig, at de skal skilles.

Mandag dukkede verdensstjernen Nicole Kidman op til modeugen i Paris med eksparrets to døtre i hænderne.

Abonnement på BILLED-BLADET

Sunday Rose, 17, og Faith Margaret, 14, blev fotograferet med deres mor under Chanels show i Paris.

Nicole Kidman med døtrene Sunday Rose og Faith.
Nicole Kidman med døtrene Sunday Rose og Faith.
Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix

Pigerne skal bo hos deres mor

Ifølge People kommer Sunday Rose og Faith til at se noget mere til deres mor end til deres countrysangerfar, der lige nu er på sin Alive World Tour, og som står på scenen mange aftener året rundt.

Mediet skriver nemlig, at Nicole Kidman og Keith Urban er blevet enige om, at døtrene skal bo hos deres mor og have mange flere dage hos hende end hos ham.

Mor til fire

Nicole Kidman har fire børn.

Hun er nemlig også mor til Isabella og Connor, som hun adopterede sammen med eksmanden Tom Cruise i henholdsvis 1992 og 1995.

De to er som deres far medlemmer af Scientology, og ifølge flere medier har de siden Tom Cruises og Nicole Kidmans skilsmisse i 2001 haft sparsom kontakt med deres mor.

Mere om: