8. okt. 2025
Af Pelle Rigtrup

Det svenske kongehus deler opsigtsvækkende nyt om prinsesse Sofia

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia.
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia.
Foto: The Royal Court of Sweden
Annonce
Det er ikke meget, vi har set til prinsesse Sofia i år, men nu har det svenske kongehus delt opsigtsvækkende nyt om hende.

Den 7. februar i år blev prins Carl Philip og prinsesse Sofia forældre til fire, da prinsesse Ines kom til verden.

Siden da har vi helt naturligt ikke set meget til prinsesse Sofia, som har haft travlt med at tage sig af den lille prinsesse.

Abonnement på BILLED-BLADET

De seneste uger har hun dog haft et par kongelige opgaver, heriblandt i mandags hvor hun indviede Djurgårdsbrunn springvandspark. En park, der ligger ikke langt fra familiens hjem, Villa Solbacken.

Til indvielsen havde prinsesse Sofia selskab af ægtemanden prins Carl Philip, og det har også været tilfældet ved de andre kongelige opgaver, hun har deltaget i efter fødslen.

Men det ændrer sig i næste måned.

Det svenske kongehus har således opdateret deres kalender, og her er der skønt og opsigtsvækkende nyt om prinsesse Sofia.

Den 6. november skal hun for første gang siden fødslen alene på en kongelig opgave.

Hun skal deltage i Sophiahemmet Universitets dimissionsceremoni, der foregår på rådhuset i Stockholm.

Og for prinsessen bliver det et dejligt gensyn. Hun er således æresformand for Sophiahemmet og plejer at deltage i dimissionsceremonien.

I 2020 - under coronavirussen - valgte hun i en periode at arbejde deltid som assistent for plejepersonalet på privathospitalet Sophiahemmet

Prinsesse Sofia trak i arbejdstøjet på privathospitalet i 2020.
Prinsesse Sofia trak i arbejdstøjet på privathospitalet i 2020.
Foto: Jonas Ekstromer/AFP/Ritzau Scanpix

Mere om: