8. okt. 2025
Af Majken Munk

Nikolaj Lie Kaas har to teenagedøtre: Sådan er deres forhold

Nikolaj Lie Kaas
Nikolaj Lie Kaas
Foto: Søren Jul Lamberth
Annonce
Den 52-årige Nikolaj Lie Kaas er far til døtrene Gerda på 19 år og Esther på 14 år. Han sætter ord på sit forhold til dem.

Nikolaj Lie Kaas har sammen med sin hustru Anne Langkilde to døtre Gerda og Esther.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

I et nyt interview med Alt for Damerne sætter han ord sine to piger, som han er ret imponeret over.

Den 52-årige skuespiller peger blandt andet på, at det fascinerer ham, hvor meget hans to døtre står ved deres egne meninger.

Derfor kan bølgerne godt gå højt i hjemmet, og det er ikke altid, de kan forstå deres far, men heldigvis er der altid plads til, at de kan tale tingene igennem.

- Jeg er glad for, at selv om jeg har nogle piger, som synes deres forældre er åndssvage og fra en helt anden generation, så kan vi tale sammen. Jeg kan godt forstå, hvis de synes, at jeg er et gammelt røvhul, for det er jeg jo, men det er dejligt, at vi stadig har en god relation, fortæller Nikolaj Lie Kaas i interviewet med Alt for Damerne.

Annonce

19-årige Gerda og 14-årige Esther har da heller ikke nogen kvaler med at forklare deres far, hvad han kan og ikke kan tillade sig, forklarer skuespilleren.

Nikolaj Lie Kaas
Nikolaj Lie Kaas var i selskab med sin yngste datter Esther og hustruen Anne til premieren på hans tv-serie "Agent".
Foto: Martin Høien

I interviewet kommer han også ind på døtrenes fremtid.

Gerda har, da hun var yngre, flirtet med skuespillerfaget, da hun blandt andet spillede hovedrollen i filmen ”Vildheks”.

Nikolaj Lie Kaas håber for sine to piger, at de i fremtiden finder noget, de har lyst til at bruge deres tid på uden at gå nærmere i detaljer med, hvad det er.

Annonce

For tiden er skuespilleren aktuel i Anders Thomas Jensens seneste film ”Den sidste viking”, som der onsdag aften er gallapremiere på.

Den kan ses i danske biografer fra torsdag den 9. oktober.

Mere om: