8. okt. 2025
Af Malan Joensen

Royalt julenyt fra Storbritannien: Det er aldrig set før

Kong Charles og dronning Camilla
Kong Charles og dronning Camilla
Foto: Chris Jackson/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
Der er ved at være godt styr på ihvertfald én del af juleplanen rundt omkring på den britiske kongefamilies slotte.

Nu er der offentliggjort nyt om julen på kong Charles' residenser Buckingham Palace, Windsor Castle og Holyroodhouse i Edinburgh.

Det er nærmere bestemt detaljerne om juletræer og nyheden om en pop-up-shop, som The Sun kan viderebringe.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

For første gang nogensinde vil der i år være en jule-pop-up-shop ved staldene på Buckingham Palace, Royal Mews, og her kan royale fans fra 14. november købe produkter fra The Royal Collection Trust.

På Windsor Castle er der kommet styr på juletræssituationen, og her vil man i St George's Hall kunne nyde et knap syv meter højt juletræ af typen Nordmannsgran fra Windsor Great Park pyntet med tusindvis af lys og stykker af julepynt.

Et lidt mindre træ på knap fem meter vil pryde Crimson Drawing Room på samme slot, mens man i skotske Holyroodhouse har valgt at pynte både Throne Room og Great Gallery med i alt 3 juletræer.

Annonce

Mens der endnu ikke er meldt noget officielt ud om, hvor kongefamilien så rent faktisk tilbringer juledagene, gætter man på, at valget igen i år falder på Sandringham, som i mange år har været familiens foretrukne valg.

Mere om: