10. okt. 2025
Af Josephine Sjelhøj

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel skal på officielt besøg i Japan: Derfor er Victoria allerede rejst

Kronprinsesse Victoria. 
Kronprinsesse Victoria.
Foto: MEGA
Annonce
Inden det officielle besøg i Japan for alvor begynder, er kronprinsesse Victoria taget til Expo 2025.

Lørdag påbegynder kronprinsesse Victoria og prins Daniel deres officielle besøg i Japan, men kronprinsessen har faktisk allerede tyvstartet rejsen med kongelige opgaver.

48-årige Victoria er nemlig rejst til Japan i forbindelse med Expo 2025, som indtil nu har haft flere kongelige gæster, siden åbningen i april. Verdensudstillingen, der afholdes hvert femte år, afsluttes denne måned.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-10-10/20251009-114821-1-8057x5371ma.jpg
Kronprinsesse Victoria i Japan.
Foto: Jessica Gow/TT/Ritzau Scanpix
Abonnement på BILLED-BLADET

I april var kong Frederik en tur forbi verdensudstillingen, mens Hollands kong Willem-Alexander fulgte trop måneden efter.

Det svenske kongehus var desuden repræsenteret ved Expo 2025 i maj, da kong Carl Gustaf var i Japan.

Prins Daniel tilslutter sig de kongelige opgaver, når det officielle besøg starter lørdag den 11. oktober. Kronprinsesseparret er i Japan frem til den 15. oktober, hvor de rejser videre til Sydkorea.

Den kongelige duo afslutter deres officielle besøg i Sydkorea den 17. oktober.

Læs mere om besøget i artiklen herunder:

Mere om: