10. okt. 2025
Af Majken Munk

Stoppes ikke efter Johnny Madsens død: Her vender Ja for Fanø tilbage

Jeanett Exner i "Ja for Fanø!"
Jeanett Exner i "Ja for Fanø!"
Foto: TV 2
Annonce
Tv-programmet ”Ja for Fanø!” fortsætter efter Johnny Madsens død. Nu afslører TV 2, hvornår det vender tilbage – og hvad det skal handle om.

Det er svært at sige ”Ja for Fanø!” uden at sige Johnny Madsen.

Abonnement på BILLED-BLADET

Tv-programmet blev sendt første gang i 2017 og fulgte Johnny Madsen, men også hans manager Jeanett Exner, der driver spillestedet Realen.

Men i programmet niende sæson, som snart løber over skærmen, er meget ændret.

For i begyndelsen af november 2024 døde Johnny Madsen efter et sygdomsforløb. Han blev 73 år gammel.

Siden herskede der tvivl om, hvorvidt ”Ja for Fanø!” ville fortsætte, men det kunne Jeanett Exner i februar bekræfte, at der gjorde.

Nu kan TV 2 løfte sløret for, hvornår programmet vender tilbage.

For den niende sæson, der består af seks afsnit, får premiere den 20. oktober på TV 2 Fri.

Programomtalen afslører, at ”alt er forandret på Fanø efter Johnnys bortgang”.

Annonce

Alligevel fortsætter Jeanett med at få gode ideer, og denne gang kræver det, at de frivillige på Realen skal på chokoladekursus.

Som altid fortsætter Realen også med at huse store, danske navne, så der er besøg fra komiker Lars Hjortshøj i premiereafsnittet.

Men ud fra programomtalerne er det tydeligt, at indholdet i ”Ja for Fanø!” er præget af Johnny Madsens død.

Annonce

For i andet afsnit står det klart, at Jeanett må smide håndklædet i ringen, fordi savnet til Johnny er for stort.

Jeanett Exner rammes hårdt af sorgen over Johnny Madsens død.
Jeanett Exner rammes hårdt af sorgen over Johnny Madsens død.
Foto: TV 2

Hvad de nye afsnit af ”Ja for Fanø!” ellers kommer til at dreje sig om, står klart de kommende mandage, når programmet sendes på TV 2 Fri.

Mere om: