12. okt. 2025
Af Caroline Andersen

Vild Forræder-afsløring: Det er slet ikke som det ser ud på tv

Martin Johannes Larsen i "Forræder".
Martin Johannes Larsen i "Forræder".
Foto: TV 2
Annonce
Det er ikke hele sandheden man får, når man ser "Forræder" i fjernsynet.

Man skulle tro, at deltagerne i Forræder havde fået meget præcise instrukser, når de i programmet kører i perfekt formation i de ikoniske sorte biler på vej til og fra slottet.

Abonnement på BILLED-BLADET

Men virkeligheden bag kameraet er langt mindre glamourøs.

I podcasten Marcus og Realitypanelet løfter deltagerne Charlotte, Cindy og Mads sløret for, at de smukke billeder fra fugleperspektiv slet ikke viser dem selv.

– Det, man ser på fjernsyn, er ikke os, men nogen fra produktionen, der er ude at køre en tur, fortæller Charlotte til HER&NU/Realityportalen.

Når deltagerne rent faktisk bliver transporteret, er det under noget mindre filmiske forhold. Der er nemlig flere biler fra produktionen placeret mellem deltagerbilerne, så lyden fra de vigtige samtaler ikke går tabt.

Deltagerne afslører også i podcasten, at de selv bestemmer, hvordan de fordeler sig i bilerne – og hvem, der tager plads bag rattet.

Mere om: