
George Clooney fik ikke et ben til jorden: Amal var i blush-pink pailletkjole og fjerboa

Det er sjældent, at en mand som George Clooney blegner i et selskab.
Men det var altså tilfældet, da han og hustruen Amal Clooney indtog den røde løber til den britiske premiere på hans seneste film ”Jay Kelly” ved London Film Festival.

For ifølge ELLE stjal Amal Clooney showet.
Det var da også svært at tage øjnene fra hendes glamourøse look, der havde lidt af hvert.
Amal Clooney var i en blush-pink stropløs kjole med hundredvis af pailletter hele vejen ned.
Dog var pailletterne mest tydelige på kjolens overdel, da kjolens underdel var pyntede med et væld af flæser i samme blush-pink.
For at det ikke skulle være nok, havde Amal Clooney også en stor fjerboa i matchende farve om skuldrene.
Looket osede af Hollywood glamour.
Hendes kjole er ifølge ELLE kreeret af Tamara Ralph.
Amal Clooney havde et par statementøreringe på til den iøjnefaldende kjole samt et par hvide stiletter.

Parret har tidligere dukket op sammen under presseturen for George Clooneys kommende film ”Jay Kelly”.
Filmen følger skuespilleren Jay Kelly, der bliver spillet af George Clooney, i sin søgen på at lære sig selv bedre at kende. Med sig på den rejse har han sin manager Ron, der bliver spillet af Adam Sandler.
Filmen har også stjerner som Laura Dern, Isla Fisher og Louis Partridge på rollelisten.
”Jay Kelly” får premiere i biograferne verden over fra den 14. november, men den vil også være at finde på Netflix fra den 5. december.
