
Damian Czarnecki er forlovet, men brylluppet lader vente på sig: Her er hans store kærlighed

Hver uge giver Damian Czarnecki den gas på dansegulvet og i træningskælderen med partneren Pusle Helmuth.
Han fik sin debut i ”Vild med dans” tilbage i 2022, hvor han dansede med Cecilie Schmeichel, og siden da har han været en fast del af programmet.

Gennem alle årene har han haft en fast støtte i den kvinde, som han deler tilværelsen med i det private liv.
Damian Czarnecki har siden 2021 været kæreste med Magda, der – lige som ham selv – er fra Polen.
I sommeren 2023 faldt han på knæ og friede til sin elskede Magda på en bakketop i Polen, men siden da har man ikke hørt særligt meget til bryllupsplanerne.

Det er der dog en god grund til.
- Det er simpelthen, fordi vi i lang tid ikke vidste, hvor vi skulle giftes henne. Skulle det være i Polen eller i Danmark? forklarer Damian Czarnecki til BILLED-BLADET og deler en god nyhed:
- Men nu har vi endelig besluttet os for, at det skal være i Danmark! Og vi er i gang med at kigge på et sted, så jeg tror, at vi har besluttet os.

”Vild med dans”-stjernens forlovede var med til premieren på den allersidste sæson af TV 2-showet.
Her ses Damian Czarnecki og hans elskede Magda ved en tidligere lejlighed.

Få alle historierne om alt det, du aldrig så i Vild med dans i vores podcast ”En sidste dans”, hvor vi har dansere, nydansere, værter og heltene bag kameraet med i studiet hver uge for at sige pænt farvel til programmet.
Lyt lige nu lige her – helt gratis, eller hvor du plejer at lytte til din podcast på Spotify eller Apple Podcasts.
