20. okt. 2025
Af Karina Didriksen

Har Sissal en fordel i Vild med dans: Nu melder hun klart ud omkring sin fortid

Sissal og Eugen Miu i "Vild med dans".
Sissal og Eugen Miu i "Vild med dans".
Foto: Jesper Sunesen
Annonce
Sangerinden Sissal imponerede med sin fleksibilitet i program 4 af ”Vild med dans”, hvor hun dansede samba med Eugen Miu.

Mange seere hjemme i stuerne tænkte sikkert ”wow”, da man så Sissal gå i spagat i program 4 af ”Vild med dans”.

Få kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Den 30-årige sangerinde imponerede i den grad med sin fleksibilitet i kroppen, da hun dansede samba med partneren Eugen Miu.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-10-20/20251017_JSU7063.jpg
Sissal imponerede, da hun gik i spagat under sin samba i "Vild med dans".
Foto: Jesper Sunesen

Det giver ikke pote

Dommerne var også ellevilde og sendte parret ind på en flot førsteplads med en samlet dommerkarakter på 22.

Det har vist sig, at Sissal er gammel elitegymnast, og der kunne man måske tænke, om det giver hende en fordel i ”Vild med dans”.

Men nu sætter nydanseren foden ned omkring sin fortid.

- Jeg var ni år, da jeg startede, og 14 år, da jeg stoppede som elitegymnast. Så det er 16 år siden, fastslog Sissal, da BILLED-BLADET møde hende efter showet, og fortsatte:

Annonce

- Jeg ville ønske, at jeg havde gjort det meget længere, så det rent faktisk gav pote, men jeg kan ikke rigtig bruge det til noget i ”Vild med dans”.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-10-20/20251017_JSU7160.jpg
Eugen og Sissal gav den gas på dansegulvet i "Vild med dans".
Foto: Jesper Sunesen

Sissal konstaterede, at hun stadigvæk kan gå i spagat og lave vindmøller, men bortset fra det, kan hun ikke se, at hun har en fordel på dansegulvet.

- Hvad skal man bruge en salto til i en standarddans? Det kan man jo ikke, understregede Sissal med et smil.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-10-20/20251017_JSU7070.jpg
Sissal og Eugen indtog førstepladsen i program 4 med deres samba.
Foto: Jesper Sunesen

Få alle historierne om alt det, du aldrig så i Vild med dans i vores podcast ”En sidste dans”, hvor vi har dansere, nydansere, værter og heltene bag kameraet med i studiet hver uge for at sige pænt farvel til programmet.

Lyt lige nu lige her – helt gratis, eller hvor du plejer at lytte til din podcast på Spotify eller Apple Podcasts.

Mere om: