Annonce
20. okt. 2025
Af: Karina Didriksen

Spottede du ham? Se, hvem Camilla Ottesen hyggede sig med efter Vild med dans

Camilla Ottesen til "Vild med dans".
Camilla Ottesen til "Vild med dans".
Foto: Jesper Sunesen
Annonce
Tv-værten Camilla Ottesen havde inviteret en helt særlig person i studiet til program 4 af ”Vild med dans”.

Hver uge har Camilla Ottesen fået opbakning af familie og venner i ”Vild med dans”-studiet, og fredag den 17. oktober var ingen undtagelse.

Køb abonnement på BILLED-BLADET

Under program 4 sad der nemlig en helt særlig person på første række og heppede på tv-værten og hendes dansepartner, Thomas Evers Poulsen, da de dansede quickstep.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-10-20/20251017_JSU6205.jpg
Thomas Evers Poulsen og Camilla Ottesen i en quickstep i "Vild med dans".
Foto: Jesper Sunesen

Det var Camilla Ottesens 21-årige søn, Viggo, som hun havde inviteret med i studiet.

- Min søn er med i dag, og det er rigtig dejligt. Han har været ude at rejse i syv uger, så det var første gang, han var med inde og se mig danse, fortalte Camilla Ottesen med et smil til BILLED-BLADET efter showet.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-10-20/20251017_JSU6672ggg.jpg
Camilla Ottesens søn, Viggo, sad på forreste række i "Vild med dans"-studiet.
Foto: Jesper Sunesen

Efter showet hyggede 52-årige Camilla Ottesen sig med sønnen, som for længst er vokset sin mor over hovedet.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-10-20/20251017_JSU5291.jpg
Camilla Ottesen hyggede sig med sønnen Viggo efter program 4 af "Vild med dans".
Foto: Jesper Sunesen

Børnene bakker op

Camilla Ottesen glædede sig over, at hendes ældste barn nu også har set hende danse live.

- Viggo så meget glad ud, og det er så hyggeligt, at mine børn gider at bakke op om ”Vild med dans”, for det er jo ikke deres projekt, fortalte tv-værten og fortsatte:

Annonce

- Det er hyggeligt, at de gider at bruge en fredag på det herude i studiet, og gider at høre om det derhjemme. Det fylder jo meget i mit liv lige nu, så det er superdejligt, at de også gider at bruge tid på det.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-10-20/20251017_JSU5337.jpg
Camilla Ottesens søn, Viggo, er for længst vokset sin mor over hovedet. Her ses de i studiet efter "Vild med dans".
Foto: Jesper Sunesen

Datteren ude at rejse

Camilla Ottesen er også mor til 18-årige Viola, som i sidste uge rejste til Sydafrika for at fejre sin fødselsdag.

- Viola er stadigvæk i Sydafrika, men hun kommer herind i studiet igen næste fredag, lød det med et smil.

Camilla Ottesen har sine to børn med eksmanden Anders Hedme, som hun blev skilt fra i 2020.

Få alle historierne om alt det, du aldrig så i Vild med dans i vores podcast ”En sidste dans”, hvor vi har dansere, nydansere, værter og heltene bag kameraet med i studiet hver uge for at sige pænt farvel til programmet.

Lyt lige nu lige her – helt gratis, eller hvor du plejer at lytte til din podcast på Spotify eller Apple Podcasts.

Mere om: