
Læs også
Diademer og funklende festkjoler: Kongelige gæster strømmer til storslået gallamiddag på paladset
Dejlig nyhed fra Luxembourg - ifølge flere Luxembourgske medier har prinsesse Alexandra og hendes mand, Nicolas Bagory, budt deres andet barn velkommen.
Således annoncerer det storhertugelige hof fredag fødslen af parrets søn, der har fået navnet Hélie.
I den korte meddelelse forlyder det, at også parrets datter Victoire, der kom til verden i Paris den 14. maj sidste år, er fyldt af glæde. Hélie bliver nummer ni i arvefølgen til den Luxembourgske trone.
Ifølge avisen Wort blev Hélie født fredag den 17. oktober.
Avisen skriver ligeledes, at prinsesseparret er meget private omkring deres liv, og det vides for eksempel ikke, hvor de har deres base.