22. okt. 2025
Af Lærke Valentin

Sisse Marie Søby er blevet friet til igen: Denne gang fik hun en endnu flottere ring

Sisse Marie Søby er nu blevet friet til hele to gange af kæresten Alexander. 
Sisse Marie Søby er nu blevet friet til hele to gange af kæresten Alexander.
Foto: Kaspar Wenstrup
Annonce
Kærlighed er en smuk ting, og jo mere desto bedre, må Sisse Marie Søbys kæreste have tænkt, da han friede for anden gang.

Hvad er bedre end én smuk ring på fingeren? To.

Sisse Marie Søby var så heldig at blive friet til sidste år af sin kæreste Alexander Brandrup. Dengang takkede hun pænt ja tak, og parret lovede dermed hinanden, at de ville stå sammen i tykt og tyndt.

Det gjorde de også, da de sidste år fik en datter.

Abonnement på BILLED-BLADET

På grund af den nye tilværelse som forældre fik de ikke planlagt et bryllup indenfor en overskuelig tid. Det gav derfor kæresten Alexander en sød tanke.

Han valgte nemlig at fri igen!

Det fortæller skuespillerinden til SE og HØR.

Sisse Marie Søby deler billeder af frieriet, som denne gang foregik i Irland, hvor den lille familie lige nu opholder sig i forbindelse med Sisse Marie Søbys optagelser til Prime-serien ”Bloodaxe”.

Annonce

- Han friede til mig sidste år, men da vi fik vores datter, var der ikke lige tid til et bryllup. Som “straf” friede han overraskende til mig igen… denne gang med en endnu flottere ring. Så jeg klager ikke, forklarer hun til mediet.

Både Alexander Brandrup og Sisse Marie Søby er faktisk fra Nordjylland, men de mødte hinanden i Los Angeles, hvor de til daglig bor, når Sisse Marie Søby ikke optager i Irland.

Skuespillerinden spiller Danmarks første dronning, Thyra Danebod, i serien ”Bloodaxe”.

Parret har sammen datteren Thora Mai fra juni 2024.

Mere om: