26. okt. 2025
Af Majken Munk

Lærke Kløvedal drømmer om én gæst i Det sidste måltid – og selvfølgelig er det en kongelig!

Lærke Kløvedal drømmer om en kongelig gæst i "Det sidste måltid"
Lærke Kløvedal drømmer om en kongelig gæst i "Det sidste måltid"
Foto: Mathias Nesgaard / Søren Ebbesen/ DR
Annonce
Lærke Kløvedal har haft et væld af kendte danskere til at medvirke i sin podcast ”Det sidste måltid”, men der er én gæst, hun drømmer om at få med.

Lærke Kløvedal har stor succes med sin podcast ”Det sidste måltid”, som kan høres i DR Lyd.

Abonnement på BILLED-BLADET

Her går hun og gæsten igennem en tre-retters menu, der fortæller noget om gæsten.

Selv om hun har haft et væld af danske kendte med allerede, er der særligt én gæst hun drømmer om at have med.

Det røber Lærke Kløvedal til DR.

Hun har været igennem 183 tre-retters menuer og dermed lige så mange nekrologer i sin podcast ”Det sidste måltid”.

For som navnet antyder, skal den kendte gæst vælge en menu, som vedkommende vil have som sit allersidste måltid, før vedkommende skal herfra.

Undervejs i middagen skriver gæsten og Lærke Kløvedal gæstens nekrolog.

Annonce

Lærke Kløvedal har haft personer som Tine Gøtszche, Claus Meyer og Andreas Mogensen for blot at nævne nogle få i programmet, som nu er blevet til en bog med 24 udvalgte gæsters tre-retters menu.

Der er alligevel én gæst, hun drømmer om at have med i ”Det sidste måltid”. Og der er selvfølgelig tale om en kongelig.

- 100 procent kong Frederik! Uden tvivl. Så invitationen er hermed sendt, fortæller hun med et grin til DR.

Annonce

Om kong Frederik kommer til at svare på invitationen må tiden vise.

Det er dog set før, at han har deltaget i radioprogrammer.

Det skete i 1995, hvor han var radiovært for en dag i P3-programmet ”Maskinen” med Alex Nyborg Madsen.

I anledningen af sin 50-års fødselsdag dukkede han igen op i æteren med programmet ”Kronprins Frederik på P4”.

Lærke Kløvedal er datter af eventyreren og forfatteren Troels Kløvedal.

Hun har netop lige været aktuel på DR med programmet "På sporet af det uforglemmelige måltid", som kan ses på DR TV.

Mere om: