26. okt. 2025
Af Majken Munk

Har ikke roller i øjeblikket: Det arbejder Birgitte Hjort Sørensen i stedet med

Birgitte Hjort Sørensen arbejder ikke med skuespil for tiden
Birgitte Hjort Sørensen arbejder ikke med skuespil for tiden
Foto: Søren Jul Lamberth
Annonce
For tiden er det ikke skuespillet, Birgitte Hjort Sørensen arbejder mest med, men noget ganske andet.

De kommende søndage kommer skuespiller Birgitte Hjort Sørensen til at tone over skærmen på TV 2 i anden sæson af krimiserien ”Oxen”.

Få kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Men for tiden er hun faktisk ikke beskæftiget med skuespil.

Til gengæld dedikerer hun sin tid til noget lidt andet.

- Jeg er i gang med at tage en diplomuddannelse i ledelse, som jeg er halvvejs i. Så det bruger jeg lidt tid på, fortæller Birgitte Hjort Sørensen til BILLED-BLADET.

- Så sidder jeg i bestyrelsen for Dansk Skuespillerforbund, hvor jeg arbejder på de strukturelle, større linjer for vores branche. Det er jeg meget optaget af og synes, det er enormt spændende. Det er lige nu det, jeg arbejder på, uddyber hun.

Annonce

Birgitte Hjort Sørensen har brugt det seneste år på sin uddannelse, men mangler stadig et par moduler.

Uddannelsen betyder dog ikke, at hun har lagt skuespillet på hylden, for det kan sagtens kombineres.

- Det tager 2,5 år, og så kan man strække det ud, men det er seks moduler, og jeg har indtil videre holdt snuden i sporet, så jeg har taget de første tre og er i gang med det fjerde. Det er tilrettelagt på en måde, så man heldigvis også kan arbejde. Det er vildt spændende, fordi jeg holder virkelig meget af at få et andet blik og perspektiv på tingene, fortæller hun.

Annonce

Fans af Birgitte Hjort Sørensen kommer dog til at opleve hende spille skuespil dette efterår.

Foruden rollen som Kajsa Corfitzen i ”Oxen 2”, spiller hun også med i Paprika Steens seneste film ”Det nye år”.

Filmen har premieren 6. november.

Mere om: