
Vi sender live fra Nationalmuseet i Riga: Kong Frederik og dronning Mary tager imod gæsterne til festlig begivenhed
SE ELLER GENSE BILLED-BLADETS LIVESENDING ØVERST.
Som et sidste og festligt programelement under statsbesøget er kong Frederik og dronning Mary værter for en reception på Letlands nationalmuseum for kunst.
Vi sender fra klokken 14.20 live fra kunstmuseet, når kongeparret ankommer og derefter tager imod alle deres mange gæster.

Kong Frederik og dronning Mary byder velkommen
Returarrangementet fejrer og markerer dansk-lettiske relationer og samarbejde inden for forsvar, kultur, politik og handel, og ved den festlige lejlighed vil kong Frederik og dronning Mary takke værtsnationen for gæstfriheden under statsbesøget.
Efter kongeparret har modtaget gæsterne anført af Letlands præsident Edgars Rinkēvičs samt premierminister Evika Siliņa, vil kongen holde tale, og der vil være musikalsk underholdning, når både et dansk kor og et lettisk kor giver en minikoncert.
