
Læs også
Rygterne har svirret længe: TV 2 bekræfter endelig nyt om Årgang 0

I går kunne TV 2 afsløre den herlige nyhed, at fire af de medvirkende børn fra "Årgang 0" vender tilbage på skærmen.
Det gør de i to opfølgningsprogrammer, der har fået navnet "Årgang 0 forever".
Programmerne byder på et skønt gensyn med Rachel, Stephanie, Christian og Mathilde, der nu alle er blevet voksne mennesker midt i 20'erne.

Emma, der var en del af programmet fra start, indtil hun i 2015 valgte at stoppe, medvirker dog ikke i programmerne.

Til Ekstra Bladet bekræfter hendes mor Lene, at familien har fået tilbuddet, men at de valgte at sige nej.
- Der er ikke så meget i det andet end, at Emma bare har lyst til at være Emma, fortæller Lene.
"Årgang 0 forever" får premiere på et tidspunkt i december.

