
Anne Laxholm: Sjovt at se Vild med dans fra sofaen

- Det er sjovt at se ”Vild med dans”, fortæller Anne Laxholm til BILLED-BLADET.
Som legendarisk dommer i programmet har hun primært været vant til at være i studiet og være en del af programmet.
Det var i juli 2024 Anne Laxholm afslørede, at hun havde sagt nej tak til endnu en sæson og valgte at stoppe efter 20 sæsoner i dommerpanelet.
Hun deltog dog en enkelt gang i 2024 - nemlig som gæstedommer i semifinalen.

Jesper Asholt imponerer
- Det er anderledes at se det nu, fordi jeg ikke kigger med samme øjne, som når jeg har siddet i dommerpanelet.
Anne Laxholm har ikke umiddelbart et enkelt par, der har imponeret hende mest.

- Men måske alligevel. Så skulle det være Jesper og Asta. De var især imponerende i de første programmer.

- Der gjorde Jesper Asholt det flot – især i de første programmer, gjorde han det rigtig godt. Og hans dansepartner Asta Björk er jo virkelig dygtig.
Anne Laxholm fortryder på ingen måde, at hun valgte at stoppe.
- Slet ikke. Det var det rigtige tidspunkt for mig, og det synes jeg stadig, slår hun fast.
Få alle historierne om alt det, du aldrig så i Vild med dans i vores podcast ”En sidste dans”, hvor vi har dansere, nydansere, værter og heltene bag kameraet med i studiet hver uge for at sige pænt farvel til programmet.
Lyt lige nu lige her – helt gratis, eller hvor du plejer at lytte til din podcast på Spotify eller Apple Podcasts.