Annonce
31. okt. 2025
Af Sofie Nymand

Kongens tidligere kommunikationsrådgiver udtaler: Dette fik bægeret til at flyde over for Charles

Kong Charles og Andrew Mountbatten Windsor 
Kong Charles og Andrew Mountbatten Windsor
Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
Nye oplysninger om Andrew blev det, der fik kong Charles til at tage sin afgørende beslutning og fratage sin lillebror sin kongelige titel. Det oplyser kongeparrets tidligere kommunikationsrådgiver.

Kong Charles har taget en afgørende beslutning – og formentlig en beslutning, som de fleste briter har sukket længe efter.

Abonnement på BILLED-BLADET

Torsdag meldte kongen ud, at han nu fratager sin skandaleramte lillebror, Andrew, sin kongelige titel.

Det er en skelsættende beslutning i kongehusets historie – og ikke mindst i sagaen om Andrew, som i flere år er blevet kritiseret for sit forhold til den afdøde rigmand Jeffrey Epstein, der er dømt seksualforbryder. Ligesom Andrew selv er blevet beskyldt for voldtægt af den australske kvinde Virginia Giuffre, da hun var 17 år.

Kritikken er stor og beskyldningerne mange, men ifølge kongens tidligere kommunikationsrådgiver Julian Payne er det særligt tre ting, der har ført til, at kongen har taget sin endelige beslutning.

Fakta

Kong Charles' erklæring

Kong Charles har igangsat en formel proces for at fjerne Andrews kongelige prædikater, titler og æresbevisninger. Denne proces er endnu ikke afsluttet. Kongen fremhæver dog i sin pressemeddelelse fra torsdag den 30. oktober, at Andrew fremover vil blive omtalt som Andrew Mountbatten Windsor.

Pressemeddelelse:

En erklæring fra Buckingham Palace

Hans Majestæt har i dag indledt en formel proces for at fjerne prins Andrews kongelige prædikater, titler og æresbevisninger.

Prins Andrew vil fremover være kendt som Andrew Mountbatten Windsor. Hans lejemål på Royal Lodge har indtil dags dato været juridisk beskyttet til fortsat at kunne forblive på sin bopæl. Der er nu indgivet en formel meddelelse om at opsige lejemålet, og han vil flytte til en alternativ privat indkvartering. Disse tiltag anses for nødvendige, på trods afat han fortsat benægter beskyldningerne mod ham.

Deres Majestæter ønsker at gøre det klart, at deres tanker og dybeste sympati har været og vil forblive hos ofrene og overlevende, der har været udsat for enhver form for misbrug.

Til BBC udtaler Julian Payne, at det henholdsvis er en e-mail, der udfordrer Andrews tidslinje over begivenheder, detaljer i Virginia Giuffres posthum erindringsbog og fotos af Jeffrey Epstein, som deltager i begivenheder på Windsor Castle-området, der har fået bægeret til at flyde over.

Annonce

Desuden påpeger Julian Payne, at Andrew i længere tid har overskygget de kongeliges arbejde. Og derfor har det været tid til, at kongen endegyldigt tager afstand til sin lillebror. Og det er kærkomment blandt den britiske befolkning. I hvert fald viser en undersøgelse fra YouGov, at mere end to tredjedele af den britiske befolkning har ønsket, at Andrew skulle fratages sine kongelige titler.

Annonce

Fakta

Prins Andrews skandalesag - helt kort

2011: Et 10 år gammelt billede af prins Andrew med armen om en 17-årig Virginia Giuffre - der var et af Jeffrey Epsteins ofre - bliver offentliggjort.

2014: Prins Andrews navn bliver for første gang offentligt nævnt i forbindelse med de seksuelle overgreb i sagen mod Jeffrey Epstein. I de efterfølgende år bliver han blandt andet anklaget for selv at have begået overgreb mod Virginia Giuffre.

2019: Prins Andrew bliver interviewet af BBC Newsnight, hvor han nægter alle anklager om seksuelt overgreb. Han hævder desuden, at han droppede al kontakt til Jeffrey Epstein i december 2010.

2021: Virginia Giuffre indgiver en civilsag mod prinsen ved en føderal domstol i New York.

2022: Prins Andrew og Virginia Giuffre indgår forlig, hvor prinsen betaler hende, så sagen afsluttes uden en dom.

2022: Dronning Elizabeth fratager sin søn retten til at benytte sin "HRH"-titel. Prins Andrew mister samtidig sine militære titler og protektorroller.

2025: En gammel mail fra 2011 fra prins Andrew til Jeffrey Epstein bliver lækket. I mailen skriver prinsen blandt andet, at han og sexforbryderen "er i dette sammen".

2025: Andrew frasiger sig sine titler. Få uger senere indleder kong Charles en formel proces for at fjerne Prins Andrews kongelige tiltale, titler og æresbevisninger. Han vil fremover benytte efternavnet Mountbatten Windsor, og han skal desuden fraflytte Royal Lodge, der i mere end to årtier har været hans hjem.

Kong Charles har ellers taget et godt tilløb. Den 17. oktober meldte Andrew ud, at han efter aftale med kongen ville frasige sig sine titler - om end han ville forblive prins. Nu to uger efter har så også mistet sin prinsetitel, ligesom han er blevet pålagt at flytte ud af den kongelige residens på Windsor.

Mere om: