
Læs også
Dødsfald i familien: Kongepars statsbesøg aflyst efter trist udmelding

I foråret skulle kong Felipe og dronning Letizia have haft Omans sultan, Haitham bin Tariq, på statsbesøg i Spanien.
I sidste øjeblik måtte sultanen dog aflyse, fordi hans svigermor døde.

Derfor måtte statsbesøget udskydes, og nu kommer det længe ventede statsbesøg altså til at finde sted.
Ifølge Vanitatis kommer den omanske sultan på statsbesøg i denne uge, og særligt statsbanketten ser de spanske medier frem til.
Det er nemlig ualmindeligt lang tid siden, dronning Letizia har båret diadem på "hjemmebane".
Faktisk er det mere end 2,5 år siden, at den 53-årige dronning bar diadem under en statsbanket på det kongelige palads i Madrid, lyder det ifølge Vanitatis, der har døbt perioden uden royalt glitter og stads for en "tiara-tørke".

