
Bad om det inden besøg: Prinsesse Benedikte havde rørende ønske
Prinsesse Benedikte viste enorm omsorg og betænksomhed, da hun mandag eftermiddag deltog i fejringen af Nældebjerg Plejecenters 25-års jubilæum i Greve.
Ifølge arrangørerne havde prinsessen nemlig inden besøget bedt om at komme til at sidde et sted under fejringen, hvor alle kunne se hende.
Desuden var det også vigtigt for prinsessen at komme til at hilse på alle beboerne.
Se videoen med prinsesse Benedikte, der trykker masser af hænder under besøget i Greve
Og hendes ønsker gik i opfyldelse - før der blev serveret lagkage, kaffe og alkoholfri bobler, gik hun rundt og gav alle i lokalet hånden.
Derefter fik hun en plads, der var dejlig central i rummet.

Nældebjerg Plejecenter blev i 2021 omdannet til et kompetencecenter for demens for at styrke demens-indsatsen i kommunen.