
Læs også
Tabte sig ti kilo på to uger: Alex Høgh hårdt ramt af sygdom

Om tre måneder løber det 56. Melodi Grand Prix af stablen, og denne gang bliver det med Sara Bro og Alex Høgh Andersen som værter.
Det oplyser DR i en pressemeddelelse.
Radioværten Sara Bro har de seneste to år styret slagets gang i musikkonkurrencen sammen med Stéphanie Surrugue, der nu giver stafetten videre til Alex Høgh Andersen.

Og det er noget, den 31-årige skuespiller glæder sig til.
- Jeg er meget spændt og en smule nervøs, men først og fremmest er jeg taknemmelig for at få muligheden og glæder mig til at udfordre mig selv på et personligt plan, lyder det fra Alex Høgh Andersen til DR og fortæller, at det ikke rigtigt er gået op for ham endnu.
Melodi Grand Prix 2026 afholdes den 14. februar i Arena Nord i Frederikshavn.

