Annonce
8. nov. 2025
Af Helle Skram de Fries

Johnny Reimar efter ridderkors: Jeg troede ikke dansktop var fint nok

Johnny Reimar.
Johnny Reimar.
Foto: Jesper Sunesen
Annonce
Den 82-årige dansktopstjerne var beæret, men også overrasket, da han fik et ridderkors.

- Jeg er glad og berørt. Jeg troede ikke dansktop var fint nok til sådan en udmærkelse, siger Johnny Reimar til BILLED-BLADET.

- Det er jo en genre man – i hvert fald tidligere – så lidt ned på. Måske har det ændret sit i forbindelse med tronskiftet og Frederik som regent, mener Johnny Reimar.

Han nævner, at der også har været musiske kunstnere, som for eksempel Kim Larsen, der ikke ønskede at modtage ridderkorset.

- Hos mig er det velkomment, men jeg troede helt ærligt, at det løb var kørt for mit vedkommende – på grund af min alder, lyder det fra Johnny Reimar, der har fået ridderkorset som guitarist og sanger.

Johnny Reimar.
Johnny Reimar.
Foto: Jesper Sunesen

Han glæder sig til at komme i audiens og takke for den fine orden.

- Men der er lang ventetid, konstaterer han. Man skal nemlig selv booke en tid på Kongehusets hjemmeside.

Annonce

Og her kan man først bestille tid til december, så det bliver i det nye år, Johnny Reimar skal en tur på Christiansborg Slot for at takke for sit ridderkors.

BILLED-BLADET i julegave

Keld Heick, der også fik ridderkorset for nylig, var hurtigere til at få booket en tid, så han skal i audiens 11. maj næste år.

Og det ville da være hyggeligt, hvis de to lysende dansktop-stjerner kunne følges.

Mere om: