Annonce
6. nov. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Nu er det slut: Caroline Fleming dropper topposterne

Caroline Fleming og Frederik Kølle
Caroline Fleming og Frederik Kølle
Foto: Gregers Overvad
Annonce
Caroline Fleming og kæresten stiftede sammen en ny skønhedsklinik, men nu opgiver hun sine bestyrelsesposter.

Den tidligere baronesse og tv-kendis Caroline Fleming er flyttet tilbage til Danmark efter mange år i udlandet.

Caroline er lige nu aktuel med sit eget realityprogram ”Caroline & Dr. Kølle”, hvor man kommer tæt på hende og hendes kæreste, Frederik Kølle, som har startet skønhedsklinikken Caolin i København.

Nu viser det sig dog, at Caroline stopper som bestyrelsesmedlem i Caolin Aps. Det skriver SE og HØR, der oplyser, at fratrædelsen træder i kraft 5. november.

Det gælder ligeledes det selskab, der ejer Caolin Aps, FredCaro. Her træder hun også ud af ledelsen. Som navnet også antyder er det et selskab stiftet af hende og Frederik Kølle, men nu er han altså alene ved roret.

Annonce

Caroline Fleming står dog stadig som kreativ direktør på klinikkens hjemmeside.

Abonnement på BILLED-BLADET

Caroline Flemings kæreste, Frederik Kølle, er stifter og plastikkirurg i klinikken sammen med, og det gælder også hans gode ven og kollega, Bo Sonnich Rasmussen.

I programmet ser man også, at Caroline Fleming selv har været under kniven på klinikken, da hun fik skåret noget hud af sine øjenlåg.

Mere om: