Annonce
9. nov. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Kæmpe ændring i Nybyggerne: Den nye sæson bliver helt anderledes

"Nybyggerne"-vært Christian Degn samt dommerne Sif Steendahl og Önder Yazar.
"Nybyggerne"-vært Christian Degn samt dommerne Sif Steendahl og Önder Yazar.
Foto: TV 2
Annonce
Når "Nybyggerne" vender tilbage på TV 2 bliver det med en stor ændring.

Gennem 10 sæsoner har det ene par efter det andet skabt drømmeboligen i ”Nybyggerne”, og der er mere på vej på TV 2.

Men når programmet vender tilbage, bliver det med en kæmpe ændring.

Hidtil har de fire forskellige hold omdannet fire helt nye typehuse til beboelige hjem, men i sæson 11 kommer der nyt fokus.

- ”Nybyggerne” vender tilbage til TV 2 – med en ændring, for hvor programmet tidligere handlede om at indrette helt nybyggede huse, sætter vi nu fokus på istandsættelse, transformation og bæredygtig modernisering af eksisterende boliger, skriver Metronome – produktionsselskabet bag ”Nybyggerne” – på LinkedIn.

Det er endnu uvist, hvor den næste sæson skal optages, for man mangler fortsat at finde de fire boliger.

BILLED-BLADET i julegave

- Metronome og TV 2 leder derfor efter fire huse eller lejligheder, der trænger til en kærlig hånd, og som gerne må ligge i direkte sammenhæng eller tæt på hinanden – på samme vej, i samme opgang eller i samme by. Fire boliger, som vores kommende fire par skal forvandle til det helt perfekte hjem – for drømmen for dem er stadig i sidste ende at vinde den færdige bolig”, lyder det videre i opslaget.

Annonce

Samme ændring har man foretaget i søsterprogrammet ”Sommerdrømme”. Her har de medvirkende i mange år skabt sommerhuse i helt nybyggede ejendomme, men også her har man i den nye sæson taget udgangspunkt i ældre boliger. Der er premiere på ”Sommerdrømme” næste år, og det er Sarah Grünewald, som er vært.

Mere om: