
Efter masser af år i Vild med dans: Dette burde man lave om

Siden 2005 er ”Vild med dans” blevet sendt på TV 2 år efter år, og Jakob Bjørn har været med lige siden begyndelsen.
Han er programmets indspilningsleder, og sammen med Sarah Grünewald er han gæst i ottende afsnit af Billed-Bladets podcast ”En sidste dans”.

De forstår begge TV 2’s beslutning om at lukke ”Vild med dans” efter 22 sæsoner, men de har også begge forslag til, hvad man burde lave om eller ændre, hvis programmet fik lov at fortsætte.
- Jeg havde måske drømt om, at man bare vendte bøtten i stedet for at lukke det ned. Jeg synes jo, formatet kan rigtig, rigtig meget. Man kunne bare udvide det på en anden måde, siger Sarah Grünewald først.
Desuden ville hun i så fald ønske, at man ændrede hele programmets look og måske gik tilbage til det, det begyndte med at være.
- Det er jo en smagssag, men rent æstetisk, synes jeg, vi har brug for at komme tilbage til noget Oscar-glam med nogle tunge velourgardiner. Noget lækkert, varmt og hyggeligt. Det er som om, man gerne vil være 2025, men det blev meget 'Grand Prix' lige pludselig for mig, siger hun og fortsætter:

- Jeg gad bare så godt have det tilbage til den der sådan tunge, dybe glam – lidt som da det startede, hvor der var hyggelige, små borde med lamper og man lige fik et lille glas. Man skal tilbage til den der ballroomstemning, som også gjorde noget ved deltagerne. Og så kunne man for min skyld også godt begynde at tage ukendte ind, siger den tidligere vært på programmet.
Fakta
En sidste dans - ny podcast
I podcasten "En sidste dans" siger BILLED-BLADET med manér farvel og tak til "Vild med dans" efter 22 sæsoner.
Afsnit 1: Kig i kameraet og kys mig! (Gæster: Danserne Thomas Evers Poulsen, Camilla Dalsgaard og Soffie Dalsgaard).
Afsnit 2: Romancer, rygter og bedste veninder (Gæster: Danserne Mille Funk, Jenna Harson og Asta Björk)
Afsnit 3: Sådan lokker man de kendte med i Vild med dans (Gæster: Caster Alice Venndt og danser Michael Olesen)
Afsnit 4: Højt at flyve, dybt at falde - Tre af Vild med dans' modigste dansere (Gæster: David Owe, Hilda Heick og Jakob Fauerby)
Afsnit 5: Klar med kleenex? (Gæster: Danserne Thomas Evers Poulsen og Camilla Dalsgaard)
Afsnit 6: Backstage-hemmeligheder, nødløsninger og vanvittige ideer (Gæster: Danser Camilla Dalsgaard og tv-instruktør Jacob Jürs)
Afsnit 7: Silas Holst elskede Vild med dans - lige indtil han ikke gjorde (Gæster: Danser Silas Holst)
Afsnit 8: Ingen Vild med dans uden dommere og værter - og et uforglemmeligt toiletbesøg med Britt (Gæster: vært Sarah Grünewald og indspilningsleder Jakob Bjørn)
Lyt lige nu lige her – helt gratis, eller hvor du plejer at lytte til din podcast på Spotify eller Apple Podcasts.
Hvis Jakob Bjørn kunne vælge frit på alle hylder, ville han ønske, at der var mere fokus på at lære nydanserne at kende.
- De har gjort det lidt i år, det der med at lære folk bedre at kende. I stedet for at være nede i træningslokalet og se folk danse, så ville jeg gerne have været hjemme hos dem. Jeg tænkte forleden på, da Jimilian var med, og der var maratonløberen Abdi Ulad. De startede deres liv i Danmark i Sandholmlejren, og jeg ville gerne have været ude i Sandholmlejren og møde nogen der. Jeg ville gerne være hjemme hos folk, siger Jakob Bjørn og uddyber:
- Det skal ikke være et reality-greb, men jeg vil gerne være ude, så jeg kunne lære personerne bedre at kende, for danselokalet er danselokalet, og jive er jive, mener han.


Få alle historierne om alt det, du aldrig så i Vild med dans i vores podcast ”En sidste dans”, hvor vi har dansere, nydansere, værter og heltene bag kameraet med i studiet hver uge for at sige pænt farvel til programmet.
Lyt lige nu lige her – helt gratis, eller hvor du plejer at lytte til din podcast på Spotify eller Apple Podcasts.
