Annonce
12. nov. 2025
Af Josephine Sjelhøj

Pludselig dukkede han op på skærmen: Prins William overrasker i Vild med dans

Prins William.
Prins William.
Foto: Daniel Ramalho/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
Prins William dukkede på overraskende vis op i den amerikanske udgave af "Vild med dans".

Uge efter uge har Robert Irwin imponeret i "Dancing with the Stars", som er den amerikanske udgave af "Vild med dans".

21-årige Robert, der er søn af den afdøde krokodillejæger Steve Irwin, har danset sig ind i amerikanernes hjerter, men tirsdag aften var der kongeligt bud efter ham i en helt anden forbindelse.

BILLED-BLADET i julegave

Det var oprindeligt meningen, at Robert Irwin skulle have været i Brasilien sammen med prins William i anledning af Earthshot Prize, men grundet træningen til dansekonkurrencen måtte han desværre melde afbud.

Derfor modtog kendissønnen et videoopkald fra prinsen, der fortalte, at de savnede ham i Rio de Janeiro. Det så man i det seneste liveshow i "Dancing with the Stars".

Annonce

William fortalte desuden Robert Irwin og hans partner, Witney Carson, at de har en "rigtig god chance" for at vinde hele konkurrencen.

Prins William i "Dancing with the Stars".
Prins William sagde til Witney Carson, at hun skulle sørge for, at Robert Irwin var iklædt så meget glitter som muligt.
Foto: ABC/Nipi/Backgrid/Ritzau Scanpix

Noget tyder på, at han kunne have ret. Danseparret fik topkarakterer af dommerne for deres dans og sikrede sig en plads i semifinalen.

Instagram skriver Robert Irwin, at opkaldet fra prins William var en "fantastisk overraskelse".

Annonce

Robert Irwin er ikke den eneste i familien, der har imponeret i "Dancing with the Stars". Hans storesøster, Bindi, vandt det populære underholdningsprogram i 2015, da hun var blot 17 år gammel.

Mere om: