
Prins Daniel er rejst til London: Her er årsagen

I disse dage befinder Sveriges prins Daniel sig i udlandet.
Han er nemlig rejst til England, hvor han skal besøge London og Cambridge de kommende dage i en særlig anledning.
Her befinder kronprinsesse Victorias mand sig i forbindelse med en iværksætterrejse for Prins Daniels Fellowship, som er et program, der arbejder for at inspirere unge til iværksætteri.
Den seneste tid har både prins Daniel og kronprinsesse Victoria været i udlandet flere gange. I oktober var de på officielt besøg i Japan og Sydkorea, og kort efter deres hjemkomst tog de til Frankrig.
Når prins Daniel vender retur fra Storbritannien, går der heller ikke længe før kronprinsesse Victoria drager afsted.
Ifølge den kongelige kalender skal hun til Tyskland den 18. november, hvor hun skal deltage i sikkerhedskonferencen i Berlin.
