Annonce
12. nov. 2025
Af Maria Hoang

Ved du, hvad en jabot er? Ellers kan prinsesse Catherine og dronning Mary vise dig det

Prinsesse Catherine og dronning Mary.
Prinsesse Catherine og dronning Mary.
Foto: MEGA, Hanne Juul
Annonce
De to kongelige kvinder er hoppet på en trend, som det nok er de færreste, der har hørt om.

Nærmest hver dag bliver der skrevet spalte op og spalte ned om, hvordan kongelige kvinder som prinsesse Catherine og dronning Mary klæder sig.

De stilfulde kvinder eksponerer verden for trends, som for eksempel farven bordeaux eller materialet ruskind, der begge er super trendy dette efterår.

Og nu er den 43-årige britiske prinsesse og den 53-årige danske dronning så hoppet på en trend, som nok ikke er særligt mainstream.

Det britiske magasin Tatler skriver nemlig om den såkaldte jabot, som prinsesse Catherine for nylig er blevet set med.

Jaboter er blevet set på catwalken, da både Ralph Lauren og Dior fremviste deres efterår/vinter-kollektioner, så det er en trend, der er værd at bide mærke i.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-11-12/MEGA1389176_046.jpg
En jabot er en dekorativ krave eller brystfront, som traditionelt sås i herremode i det 18. og 19. århundrede.
Foto: MEGA

Da prinsesse Catherine søndag markerede Remembrance Sunday, bar hun således en sort blondekrave udenpå sin sorte frakke.

Annonce

Marys moderne version

Også vores egen dronning Mary er hoppet på jabot-trenden.

Ifølge ModeKoniginMaxima er der dog tale om en moderne udgave af en jabot, da den ikke består af blonder eller flæser, men en mere "strømlinet" version.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-11-12/_HAN7248.jpg
Dronning Mary til One Health-konference tidligere på måneden.
Foto: Hanne Juul

Hvis du vil fortælle andre om trenden, kan vi som en service fortælle, at jabot udtales "sha-BOH", da det er et ord af fransk oprindelse.

Mere om: