Annonce
12. nov. 2025
Af: Maria Hoang

Prinsesse Isabella fik t-shirten på alles læber: Nu har den fået en nobel makeover

Prinsesse Isabella.
Prinsesse Isabella.
Foto: Dan Mariegaard
Annonce
Prinsesse Isabella trak overskrifter, da hun i sommer var til Suspekt-koncert under dette års Smukfest i en helt særlig t-shirt.

Dronning Mary tænkte med egne ord "Er du helt væk?", da prinsesse Isabella i sommer var til Suspekt-koncert under dette års Smukfest iført en ganske opsigtsvækkende t-shirt.

Den 18-årige prinsesse var hoppet i merchandise fra den danske rapgruppe, hvorpå der stod "Bollede ham i går" trykt over en pil, der pegede til højre.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-11-12/20250806-DM-Smukfest-0371.jpeg
Prinsesse Isabella til koncert i den yderst opsigtsvækkende t-shirt.
Foto: Dan Mariegaard

Nu har den frække t-shirt med det royale godkendelsesstempel fået sig en revival. Der er nemlig blevet lanceret en Suspekt x Sygepleje t-shirt, der skal sætte fokus på sygeplejeres vigtige arbejde.

Selina Kikkenborg Berg, der er professor og sygeplejerske, fik ideen til t-shirtsene, efter hun til festivaler og koncerter i sommer så unge mennesker, heriblandt prinsesse Isabella, gå rundt i Suspekt-t-shirtsene.

Hun fortæller i Go' Morgen Danmark, at hun spurgte sine kolleger, om det var en god idé, og efter deres opmuntring skrev hun til Suspekt, der gik med til at støtte ideen til t-shirtsene.

Teksten på t-shirtsene er blevet omskrevet til "Reddede ham i går" og "Passede hende i går" for at sætte fokus på sygeplejeres vigtige arbejde.

Mere om: