Annonce
12. nov. 2025
Af Majken Munk

Johnny Hansen røber godt nyt om sit tv-program: TV 2 bekræfter

Johnny Hansen røber godt nyt om sit tv-program
Johnny Hansen røber godt nyt om sit tv-program
Foto: Lars Horn
Annonce
For tiden er Johnny Hansen travlt beskæftiget af sit nye tv-program. Og der går faktisk ikke så lang tid, før det bliver sendt.

Det var tilbage i april, det forlød, at Johnny Hansen havde et spirende tv-projekt i gang.

BILLED-BLADET i julegave

Dengang søgte hans band Kandis efter Kandisfans, der ønskede at være med til at lægge deres liv om.

Det er blevet til et tv-program, som har Johnny Hansen i hovedrollen sammen med en række Kandis-fans.

Med sig har han læge Bente Klarlund.

- Vi er i gang med at lave seks tv-programmer Bente Klarlund og jeg. Der er fire publikummer, der medvirker i det foruden mig, og så har vi cirka 200 Kandis-publikummer, der følger med på sidelinjen. Det handler jo lidt om livsstilsændringer, som kan være med til at forlænge ens liv, fortæller Johnny Hansen til BILLED-BLADET, der møder ham til premieren på ”Jeg tror jeg elsker dig”.

Annonce

- Jeg spurgte mine publikummer, om der var nogen af dem, der havde lyst til at hjælpe mig med at komme i bedre form, og det var der rigtig mange, der gerne ville. Så vi castede nogle af de her rigtig hardcore fans. Fire af dem er med i tv-programmerne, uddyber han.

Selv om Johnny Hansen ikke er helt sikker på, hvor programmet sendes, så tyder det på, at programmerne snart kan ses på skærmen.

Annonce

- De er i gang med at klippe dem, og de kommer ud i starten af det nye år, fortæller han.

Programmet har indtil videre fået titlen ”Kandis for livet”.

TV 2 bekræfter over for BILLED-BLADET, at programmet har premiere i begyndelsen af 2026.

Desuden oplyser TV 2, at ”Kandis for livet” bliver sendt på TV 2 Fri og TV 2 Play.

Mere om: