
Var umulig at overse: Benedikte Thoustrup lyste op i orange kendisdesign

Operaen i København dannede torsdag aften rammen om Bang & Olufsens 100-års jubilæumsfest.
Her dukkede flere af landets allerstørste stjerner op, mens der også blev drysset kongeligt støv over den festlige begivenhed.
Grevinde Alexandra og grev Nikolai var således begge at finde til fejringen - og det samme var naturligvis Nikolais kæreste, Benedikte Thoustrup.

Og netop Benedikte Thoustrup var umulig at overse, da hun indtog Operaen sammen med Nikolai.
For mens mange af de øvrige kvindelige gæster havde valgt at iføre sig kjoler i neutrale eller knap så iøjnefaldende farver, så lyste Benedikte Thoustrup hele salen op i en smuk orange kjole.


Et fantastisk look, der fik hende til at skille sig ud fra mængden.
Den smukke kjole er designet af Victoria Beckham, hvis tøj som bekendt er yderst populært hos både kendte og kongelige.
