Annonce
15. nov. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Midt i julefesten: Else Marie Remmen var lige ved at knibe en tåre

Else Marie Remmen elsker julen på Hotel d'Angleterre
Else Marie Remmen elsker julen på Hotel d'Angleterre.
Foto: Jesper Sunesen
Annonce
Der er for alvor sat gang i julehyggen på Kongens Nytorv i København. Det har Else Marie Remmen og Hotel d’Angleterre sørget for.

Københavnere i massevis stimlede sammen foran Hotel d’Angleterre, da årets juledekoration på d’Angleterres snehvide facade blev præsenteret.

🎁 BILLED-BLADET til dig selv eller som julegave?

Lidt efter lidt kom der lys på facaden, og folk jublede, da lysene på dekorationens store træ blev tændt.

Else Marie Remmen, som er bestyrelsesformand for Remmen Fonden, der ejer Hotel d'Angleterre, stod sammen med sin familie og chefdekoratør Alan Evensen udenfor i kulden og nød sceneriet.

Og allerede inden lysene blev tændt, var Else Marie Remmen dybt rørt.

Else Marie Remmen havde julelys i øjnene

Københavns Drengekor trådte ud på hotellets balkon og sang for det store publikum på Kongens Nytorv.

Else Marie nynnede med på alle sangene, og hun var dybt rørt undervejs – så smukt var det.

Da drengekoret sang “Når du ser et stjerneskud”, var det lige før, fru Remmen kneb en tåre.

Annonce

Og sådan havde de fleste andre på kongens Nytorv det også, mens d’Angleterres julefest blev afviklet og der dermed for alvor blev skruet op for decemberhyggen allerede her i midten af november.

Julehyggen er i gang på Hotel d'Angleterre
Julehyggen er i gang på Hotel d'Angleterre.
Foto: Jesper Sunesen

Mere om: