
Remee med sød udmelding om kærligheden

Remee har travlt med sine businessprojekter i denne tid, og det fylder meget for den entreprenante musiker.
Da BILLED-BLADET mødte ham midt i den forløbne uge til stor velgørenhedsfest i Moltkes Palæ, gjorde Remee med vanlig elegant og afslappet stin sin entré.
Han fortalte os, at han har travlt med sine forretninger, og så nyder han at være der for sine børn.
– Mine børn får det meste af min kærlighed. Andre får kun en lille bid, lød det med et smil fra Remee ved ankomsten til party i Moltkes Palæ.

Remee med samme søde kærlighedsudmelding
Også da Remee ankom til Bang & Olufsens 100-års jubilæumsfest i Operaen, blev han spurgt om, hvordan det går med kærligheden.
Igen svarede han med et skævt smil, at kærligheden får børnene, og så er der altså kun en lille bid tilbage til resten af Verden.
Remee er far til døtrene Kenya og Lelou, som han har med Mathilde Gøhler, som han brød med i 2022, og Emma på 26 fra et tidligere forhold.
