Annonce
17. nov. 2025
Af Sofie Nymand

Chok i det svenske kongehus: Tidligere ansat tæt på familien er sigtet i alvorlig sag

Dronning Silvia og kong Carl Gustaf
Dronning Silvia og kong Carl Gustaf
Foto: Adriano Machado/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce
Hoffet bekræfter, at de har fyret en ansat, som nu er sigtet i en sag om misbrug af børn. Den mistænkte har i sit arbejde været tæt på familien, og han var endda inviteret med til kongelig barnedåb.

En tidligere ansat hos den svenske kongefamilie er sigtet for flere seksuelle forbrydelser mod børn.

Det skriver Aftonbladet, som har læst anklageskriftet.

BILLED-BLADET i julegave

Det er en sag, der ryster det svenske kongehus. Indtil 2023 arbejdede den pågældende mand tæt på den kongelige familie, og ifølge mediet blev manden inviteret med til en kongelige barnedåb.

Hoffet bekræfter, at den sigtede er en tidligere medarbejder hos dem.

Slottet blev bekendt med sagen i 2023 og reagerede med det samme. Det udtaler kommunikationschef Margareta Thorgren til Aftonbladet.

– Da hoffet blev opmærksom på denne sag fra politiet i 2023, blev han fjernet fra tjenesten med øjeblikkelig virkning.

Manden er nu sigtet for flere tilfælde af misbrug af børn i perioden januar 2020 til marts 2023, herunder udnyttelse af børn til seksuel posering, adskillige tilfælde af børnepornografiforbrydelser og for stødende fotografering. Desuden er han anklaget for at have fotograferet en pige i et poolområde.

Annonce

Ifølge søgsmålet drejer er ofrene piger mellem syv og 14 år.

Manden blev stoppet, da en bekymret forælder til en pige henvendte sig til politiet, efter vedkommende havde opdaget, at datteren havde chattet med en ukendt person. Manden skulle angiveligt have udgivet sig for at være en yngre mand.

Under en ransagning af den mistænktes hjem fandt politiet 100 børnepornografiske billeder.

Annonce

Politiet oplyser, at arbejdet med at identificere alle pigerne stadig er i gang.

Det svenske kongehus oplyser, at manden ikke vender tilbage til sit job i hoffet.

Netop indsatsen for at stoppe seksuelt misbrug af børn er et område, der ligger prinsesse Madeleine og dronning Silvia nært - ikke mindst med deres arbejde i World Childhood Foundation, som i sin tid blev stiftet af dronningen.

Annonce

Det er da også kun en uge siden, at prinsessen rejste til New York for at deltage World Childhood Foundations årlige gallafest.

I den forbindelse delte prinsesse Madeleine et opslag på sociale medier, hvor hun skrev:

– I sidste uge i New York City samledes vi til Childhood USAs årlige gallafest 2025 – en virkelig inspirerende aften, der hædrer dem, der deler vores mission om at stoppe seksuelt misbrug og udnyttelse af børn verden over.

Mere om: