
Kronprinsesse Victorias nye danske design-favorit: Har haft den på to gange på en uge

Vinteren er for alvor kommet, og det er derfor blevet tid til at finde de lidt varmere lag frem.
Det har kronprinsesse Victoria gjort, og det ser da også ud til, at vi kan forvente at se hende sådan flere gange resten af sæsonen.
På blot én uge har hun nemlig haft dem samme boucléjakke på to gange, og det er da ikke så tit det sker.
Prinsesser verden over er nemlig kendt for ofte at have nyt tøj på, men denne jakke må altså være ekstra lækker at have på.
Den er da også fuldt foret og har fine detaljer såsom de falske lommeflapper på brystet og påsyede lommer foran.

Jakken er fra det danske modehus Baum und Pferdgarten og kaldes for en "Beate-jakke."
På hjemmesiden er den da også næsten helt udsolgt i de fleste størrelser, så det må være en sand "keeper" kronprinsessen har fundet.

Kronprinsesse Victoria havde den senest på den 12. november, da hun deltog i 100-års jubilæet for "Nationalmuseets Venner" i Stockholm.
Victoria er æresmedlem, og hjælper foreningen med at støtte og udbrede kendskabet til Nationalmuseets aktiviteter.
Hun havde den dog også på den 6. november, hvor hun mødtes med repræsentanter for den svenske forening for handicappede børn og unge.
