
Prins Albrecht blev 74 år gammel: Fyrstehus afslører sørgelig detalje om hans død

I sidste uge kunne fyrstehuset Oettingen-Spielberg bekræfte til mediet Gala, at prins Albrecht af Oettingen-Oettingen og Oettingen-Spielberg var gået bort.
Efterfølgende har fyrstehuset selv bekræftet dødsfaldet med et opslag på Instagram, og teksten, der ledsager fotoet af den afdøde prins, afslører flere detaljer om hans død.

Her fremgår det, at prins Albrecht den 11. november "gik helt uventet bort".
Af opslaget beskrives det, hvordan prins Albrecht med "ekstrem disciplin, ansvarsfølelse, utroligt engagement og generøsitet" i over 50 år har ledet fyrstehuset Oettingen-Spielberg.
– Prinsen omtalte altid sit firma med alle sine ansatte som sin udvidede familie. Hans varme og åbenhed vil altid blive husket, lyder de rørende ord om ham.
Med hans død arver hans ældste søn, Franz-Albrecht, fyrstedømmet, mens sønnens kone Kleopatra får titlen prinsesse.
Ifølge Rieser Nachrichten efterlader prins Albrecht sig fire børn og ni børnebørn.
