Annonce
19. nov. 2025
Af Lærke Valentin

Sygdom ændrede kongepars rejseplaner: Nu er der kommet billeder

Dronning Silvia og kong Carl Gustaf er i denne uge på besøg i Canada. 
Dronning Silvia og kong Carl Gustaf er i denne uge på besøg i Canada.
Foto: TT News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce
Kong Carl Gustaf og dronning Silvia fik desværre ændret lidt i deres rejseplaner kort før det hele skulle finde sted.

Så er der kommet billeder hjem fra tværs over Atlanterhavet.

I disse dage er det svenske kongepar på besøg i Canada.

Kong Carl Gustaf og dronning Silvia modtog nemlig en fornem invitation fra Canadas generalguvernør, Mary Simon, og den takkede de ja tak til.

Det var dermed generalguvernøren, som skulle tage imod kongeparret, men det kunne desværre ikke lade sig gøre alligevel, da hun blev indlagt på hospitalet i sidste uge.

Indlæggelsen skete på grund af en respiratorisk virus, og det vides stadig ikke, hvor længe Mary Simon var indlagt. Hun er udskrevet nu, men er ikke raskmeldt, og deltager derfor ikke i besøget.

Annonce

Fornem erstatning

I stedet var det en fornem erstatning, som tog imod kong Carl Gustaf og dronning Silvia.

Højesteretsdommer Richard Wagner sprang nemlig til, og ud fra billederne ser det ud til, at besøget går strygende.

Richard Wagner bød kongeparret velkommen ved en officiel velkomstceremoni i Rideau Hall, som er generalguvernørens officielle residens og arbejdsplads.

Mere om: