
Popstjerne MÅTTE bare give prinsesse Catherine et kram: Hjerteskærende årsag ligger bag

Der var lagt op til en festlig onsdag aften, da prins William og prinsesse Catherine var til Royal Variety Perfomance i Royal Albert Hall i London.
En af de optrædende til den stort anlagte velgørenhedskoncert var sangeren Jessie J, der efter koncerten fik en hjertelig snak med prinsesse Catherine.

De to kvinder gav hinanden et hjerteligt kram på den røde løber, og det var der en helt særlig årsag til, afslørede sangeren ifølge Daily Mail.

– Jeg har lige haft brystkræft. Jeg vil bare give dig et kram. Kræft sætter virkelig livet i perspektiv, sagde Jessie J til prinsesse Catherine.

Jessie J måtte i sommer aflyse en rækker koncerter, efter hun i sommer fik konstateret brystkræft i et tidligt stadie. Hun fik fjernet sit ene bryst efter diagnosen.
Prinsesse Catherine afslørede i marts 2024, at hun blev behandlet for kræft, hvilken type er ikke offenligt kendt. I januar i år afslørede hun, at der ikke længere var kræftceller at finde i hendes krop.
