
Læs også
Herresweater blev til en kjole: Systuen måtte sadle om i 11. time i Vild med dans

Først i næste uge slutter ”Vild med dans”, men for de medvirkende var afslutningen af semifinalen noget ganske specielt.
Den storslåede finale foregår nemlig i Horsens, og det betyder, at parrene nu for sidste gang har danset i studiet på Østerbro, som i mange år har dannet ramme om det populære program.

Kort efter kameraerne slukkede, påbegyndte man nedpakningen af studiet, som om præcis en uge skal være klar i Forum Horsens.
Studiet på Østerbro ejes af CPH Studio Space, og det forventes, at lokalerne fremover skal bruges til optagelse af andre programmer – præcis som det også er blevet, når der ikke er blevet sendt ”Vild med dans” hvert efterår.



