
Hende ser vi sjældent: Dukkede pludselig op til dronning Marys private udflugt

Dronning Mary havde inviteret en lang række af sine tætte veninder med på en hyggelig udflugt til Frederiksborg Slot i Hillerød onsdag.

Det skete i forbindelse med, at deres mænd var på kongejagt i Gribskov samme dag.
Undervejs dukkede også dronning Marys mangeårige kammerjomfru Lise Møller Jensen op på det nordsjællandske slot for sammen med medarbejdere fra slottet at hjælpe til med det praktiske, blandt andet at bære damernes tasker ind på slottet, mens dronningen og hendes veninder var på tur i slotshaven.


Lise Møller Jensen er den, der kommer tættest på dronningens mere private gemakker, idet hun sørger for, at der i det daglige er styr på hendes tøj og smykker, og hun gør blandt andet dronningens garderobe klar til officielle begivenheder.
Hun kom i i 2012 fra et job som dresser hos Linie 3 og har også tidligere arbejdet i teatermiljøet, blandt andet hos Pantomimeteateret i Tivoli.
