Seks uger efter fødslen: Prinsesse Carolines svigerdatter til royal fejring

Det lille land kan finde ud af at afholde store fejringer.
Den 19. november markerede Monaco sin nationaldag, og her dukkede en helt særlig gæst op.
Beatrice Borromeo fødte sit tredje barn for blot seks uger siden, men onsdag strålede og smilede hun stort. Det var første gang, at hun viste sig i offentligheden siden fødslen den 4. oktober.
Beatrice Borromeo er svigerdatter til prinsesse Caroline og er gift med hendes søn, Pierre Casiraghi. Hun har dermed giftet sig ind i den monegaskiske fyrstefamilie, da prinsesse Caroline er storesøster til fyrst Albert.

Det var da også den monegaskiske fyrstefamilie, som familien fejrede dagen sammen. Beatrice og Pierre sluttede sig nemlig til fyrst Albert og fyrstinde Charlene samt flere andre familiemedlemmer.
Beatrice og Pierre havde sønnerne Stefano og Francesco med til fejringen, men havde fundet pasningsløsning til det nye familiemedlem, som har fået navnet Bianca Caroline Marta.

Beatrice Borromeo var iklædt en elegant grå kjole, som matchede godt til Pierre Casiraghis grålige jakkesæt.
Begge sønner matchede også i deres mørke jakker og slips, hvor lyseblå skjorter tittede frem.