
Rygterne om en bitter strid florerer: Men billeder af dronning Letizia og dronning Sofia viser noget helt andet

Er der knas i forholdet mellem dronningerne Letizia og Sofia?
Spekulationerne om en kongelig sviger-strid har floreret i flere år, hvor særligt en episode har fyret godt op under rygterne.
Episoden fandt sted i 2018, hvor Spaniens dronning Letizia angiveligt skulle have blokeret for sin svigermor, dronning Sofia, som ville have et taget et billede med sine børnebørn i forbindelse med en påskemesse.
Dronning Sofia havde stillet sig op foran fotograferne med prinsesse Leonor og prinsesse Sofia og lagt armene om dem. Herefter skred dronning Letizia ind og blokerede for fotograferne. Svigerdatter og svigermor havde herefter udvekslet ord, før kong Felipe havde trådt til.
Stemningen virkede mildest talt anspændt, og optrinnet blev filmet og senere beskrevet af flere nationale og internationale medier, som spekulerede i en eventuel konflikt, heriblandt BBC, avisen El País og danske JyllandsPosten.
Det var da heller ikke en formildende omstændighed, at græske kronprinsesse Marie-Chantal, hvis svigerfar var bror til dronning Sofia, valgte at kommentere episoden på sociale medier. "Ingen bedstemor fortjener den slags behandling," skrev Marie-Chantal i et opslag.
Anderledes så det dog ud fredag, da familien ankom til tronsalen i det kongelige palads i Madrid.
Her skulle dronning Sofia havde overrakt Spaniens fornemste orden, Den Gyldne Vlies, af kong Felipe. Og både dronning Letizia, som havde valgt at matche sin svigermor i babylyserødt, og børnebørnene prinsesse Leonor og prinsesse Sofia var mødt op for at overvære det.

På billederne fra ceremonien virker stemningen mellem svigerdatter og svigermor hjertevarmt, og dronning Sofia gav da også sin svigerdatter et stort knus.


Om de har valgt at begrave stridsøksen eller om en fjer er blevet til fem høns, vides ikke. Men fredag var der intet sammenstød og ingen, som blokerede for fotograferne.
Dronning Sofia er mor til kong Felipe, som blev konge i 2014 og er gift med dronning Letizia.

