Annonce
21. nov. 2025
Af Josephine Sjelhøj

Herlig juletradition: Prinsesse Benedikte åbnede julebasaren i den svenske kirke

Prinsesse Benedikte åbner julebasaren i Gustafskyrkan.
Annonce
Traditionen tro åbnede prinsesse Benedikte julebasaren i den svenske kirke, hvor også BILLED-BLADET var tilstede.

Kort efter klokken 14 ankom prinsesse Benedikte til den svenske kirke i København, Gustafskyrkan, hvor hun åbnede den årlige julebasar.

Her havde hun selskab af den svenske ambassadør i Danmark, Hans Wallmark, samt præsten Krister Kappel.

Abonnement på BILLED-BLADET

Det er en fast tradition, at prinsessen åbner julebasaren, som blev afholdt for første gang i 1912.

Traditionen overtog hun fra sin elskede mor, svenskfødte dronning Ingrid, der i mange år også besøgte julebasaren, som blandt andet byder på en bred vifte af svenske specialiteter og udsmykninger.

Efter dronning Ingrids død i 2000 overtog prinsesse Benedikte besøgene til Gustafskyrkan.

Se alle billederne fra dagen i galleriet øverst i artiklen.

Mere om: